Forpligtelser og forskningsområde

     
Ansvarsområdet for Museerne i Brønderslev Kommune er nyere tids kulturhistorie i Brønderslev Kommune.

Museerne er et statsanerkendt museum, og det betyder bl.a., at de gennem indsamling, registrering, bevaring, forskning og formidling skal virke for sikringen af kulturarven og belyse tilstande og forandringer og disses betydning for livet i Brønderslev Kommune gennem tiden.

Indsamling
Museerne er forpligtiget til at indsamle genstande fra Brønderslev Kommune, som har relevans for nedenstående forsknings - og formidlingsområder. Dog har museerne pt. et stort antal genstande, som de har indsamlet gennem flere årtier, og som de efterhånden har svært ved at finde plads til. Samtidig er en del af disse genstande i mindre god stand, og museerne har mange dubletter. Derfor er vi i gang med at gennemgå samlingerne for at sortere og rydde op på magasinerne, og det er derfor besluttet, at vi pt. kun i særlige tilfælde indlemmer genstande i museernes samling.

Det er en god idé at ringe i forvejen, så man kan træffe en aftale med en af stedernes inspektører eller leder, da det er disse personer, som vurderer tilbud om genstande.

Registrering 
Museerne har omkring 30000 genstande, og de bliver løbende registreret ved hjælp af programmet Regin og indberettet til det centrale kulturarvsregister kaldet "Museernes Samlinger" på Kulturstyrelsens hjemmeside. Samlingerne bliver dermed tilgængelige for alle interesserede.
Se Museernes i Brønderslev Kommunes genstande på Kulturarvsstyrelsens hjemmeside ved at klikke på dette link:

Bevaring
Museerne er forpligtiget til at bevare deres genstande i god stand, sådan at deres levetid bliver så lang som muligt. Museerne er tilknyttet Bevaringscenter Nordjylland, som rådgiver stederne og udfører konservering af genstande.

Forskning og formidling - fokusområder
Museerne i Brønderslev Kommune vil i sit arbejde sætte fokus på egnens kulturmiljøer og landskaber, som de har udviklet sig over tid med det formål at belyse områdets særlige egenart og sætte disse i perspektiv i forhold til den generelle historiske udvikling. Museet vil lægge vægt på at identificere den kulturarv, som er særlig for museets ansvarsområde med henblik på at sikre viden herom og så vidt muligt sikre dens bevarelse. 

Inden for ansvarsområdet vil museet derfor i sit arbejde koncentrere sig om følgende arbejdsområder:

Infrastrukturen og byerne

Brønderslev Kommune er historisk set karakteriseret ved at være et område, hvor infrastrukturen har spillet en betydelig rolle for bosætningsmønstre og erhvervsudvikling. Det centrale Vendsyssel har været svært fremkommeligt ad landevejene, men med de forbedrede veje og siden jernbanernes anlæggelse mod slutningen af 1800-årene blev transporten af mennesker og varer lettere, og i løbet af få år voksede byer som Dronninglund og Brønderslev frem som stationsbyer med handlende, håndværkere og industri.  Væksten var i begge byer af eksplosiv karakter, som ændrede befolkningsstrukturen og erhvervsstrukturen på landet og i byerne markant.
Mod slutningen af det 20. århundrede har nye bosætningsmønstre igen ændret områdets udtryk.  Motorvejene gennem Vendsyssel har forbedret infrastrukturen, og nogle byer har profiteret af motorvejene, mens andre byer og landsbyer har oplevet en tilbagegang i befolkningsudviklingen. Gennem årene har byerne oplevet en forandring fra at være udprægede oplandsbyer baseret på handel, landbrug og industri til også at være centre for administration og service – i dag særligt med Brønderslev som centrum for den kommunale administration.

Industri og produktion

Fremvæksten af industri – og produktionsvirksomheder i stationsbyerne i Brønderslev Kommune var medvirkende til byernes store vækst i slutningen af 1800-årene. På landet betød liberaliseringen af næringslivet i årene efter 1857 en fremvækst af håndværk og produktion uden for købstæderne. Især mølleriet oplevede nogle blomstrende årtier efter den fulde liberalisering af erhvervet efter 1862.
Dræningen, kultiveringen og opdyrkningen af Store Vildmose, anlæggelsen af gårdene, vejene og etableringen af tilhørende erhverv har skabt grundlaget for den mose, vi kender i dag. Både før og efter dette imponerende arbejde, har der været produktion af tørv, især under Verdenskrigene, tørvebriketter og i de senere år en stor produktion af kartofler. 
I modsætning til resten af samfundet, blev skovdriften først sent mekaniseret og industrialiseret. Først fra midt i 1960’erne blev skovdriften omlagt i industriel retning med et fald i antallet af ansatte skovarbejdere til følge.

Natur og rekreation

I de senere år er natur og rekreative udfoldelsesmuligheder kommet til at betyde en større rolle i forhold til at kunne tiltrække turister og tilflyttere til Brønderslev Kommune. Skovarealer og moseområder er ikke længere udelukkende værdifulde ressourcer i forhold til at kunne opretholde livsgrundlaget. Rekreative udfoldelser som f.eks. jagt, motionsløb og ture i naturen spiller en stor rolle for vores velbefindende. I de sidste ca. 15 år er skovdriften også blevet påvirket af vores ændrede syn på vores omgivelser. Skovdriften er blevet mere bæredygtig, og skovloven fra 1989 taler direkte om, at der skal tages hensyn til natur, miljø og befolkningens ønsker. Udlejning af jagtrettigheder og skovens rekreative værdier spiller også en større og større økonomisk rolle i skovdriften i forhold tidligere. Mose – og engområder forsøges også plejet af hensyn til udnyttelsen af de rekreative muligheder, og dele af Store Vildmose er blevet fredet under hensyntagen til de eksisterende erhverv i mosen.  

Bevaringsværdige bygninger og kulturmiljøer - et samarbejde mellem Museerne og Brønderslev Kommune

Alle kommuner skal ifølge Museumsloven samarbejde med et statsanerkendt museum om deres bevaringsværdige bygninger og kulturmiljøer.

Kulturmiljøer er områder i landskabet og byer, hvor man let kan se vigtige historiske spor og sammenhænge. Fx er Dronninglund Slot et kulturmiljø, fordi det og dets omgivelser fortæller om et kloster - og slotsmiljø igennem flere århundreder med tilhørende smedje, husmandsudstykninger, kirke og kirkegård. 

En bevaringsværdig bygning er, som betegnelsen røber, en bygning, som man vurderer, har en historisk værdi igennem sin arkitektur, placering og historiske sammenhæng. Et par eksempler er Dronninglund Apotek (det nuværende bibliotek) i Dronninglund.

Det er kommunen, der udpeger de bevaringsværdige bygninger og kulturmiljøerne, hvilket de skal gøre ifølge loven.  Kommunen er dog forpligtig til at informere museerne om verserende byggesager og kommune - og lokalplaner. 

I praksis foregår samarbejdet sådan, at der er en løbende dialog om bl.a. udpegning og formidling af kulturmiljøer og bevaringsværdige bygninger mellem museerne og kommunen. Museernes personale ser byggesagslister og kommune - og lokalplansforslag igennem med historikerens briller og kommenterer på dem, hvis de finder det nødvendigt. Personalet dokumenterer nogle gange bygninger, der skal nedrives, hvis de synes, at de har en historisk værdi, som har interesse for eftertiden.




Dorf Møllegård - et kulturmiljø